SINGLER TIL SØS – SKONNERTEN JOHANNE

Alene afsted – med fællesskabet på Eventyr.

Her er ingen heftig Dj Puls, speed dating eller højre svipes. Til gengæld er der fællesskab, nærvær, unikke naturoplevelser og plads til alle.

Søger du kærligheden, venskab en ny rejsemakker eller bare en oplevelse ud over det sædvanlige så er denne tur for dig.

Selvom du rejser alene, så er det ikke ensbetydende med, at du er alene på rejsen. Vores single sejloplevelse er et tilbud til dig, som af den ene eller anden årsag rejser alene og ønsker at møde ligesindede. Her får du et fællesskab, hvor I er fælles om passionen for havet, sejlads, gamle træskibe, det at møde andre mennesker og tage på eventyr.

Med de to skonnerter Johanne og Lilla Dan sejler vi ud for at mærke magien og friheden ved havet. Vi starter og slutter turen i Svendborg og ruten bliver lagt efter vind og vejr. Vi besøger de sydfynske øer og er vejret med os tager vi også gerne en nat for anker. Du deltager i skibenes vagttørn og pligter der følger med som fx sejlsætning, stå til rors eller at lave mad. Det kræver ingen forkundskaber at være med, den professionelle besætning ombord guider dig gennem skibets opgaver undervejs. Der er også masser af tid til fællesskab og afslapning undervejs.

Begge skibe har faste køjer – nogle i kamre andre på en fælles banje. På Skonnertern Johanne er der plads til 12 mens der på Skonnerten Lilla Dan er plads til 16.

Prisen er incl. forplejning og excl drikkevarer.

Læs mere om togtet og tilmeld dig på Skonnerten Johanne her: https://skonnertenjohanne.dk/sejl-med/togter/

Dato: 29. juli – 31. juli 2025
Varighed: 3 dage
Mødested: Svendborg
Pladser: 12
Pris: 3.700 DKK

Tidspunkt:
Ti, 29. juli – To, 31. juli

Sted:
Svendborg

Pris:
3.700 kr.

NÆSTE EVENT KOMMER SNART

Vi er godt igang med at planlægge næste single-event – kom snart tilbage og kig:)

Sejlerdating.dk

Har du masser af vind i sejlene når du er på vandet, men knap så meget når det kommer til at finde den rigtige partner?

Sejlerdating er for alle os som elsker at være på vandet. Om du sejler sejlbåd, motorbåd, kajak, er windsurfer eller noget helt femte, så er du velkommen her.

Super fin portal – fantastisk koncept. Jeg er slet ikke dating-klar, men øver mig. Kan ikke forestille mig at udbyde mig selv eller skulle tage stilling til at møde en anden alene for at afgøre, om jeg skal indlede et forhold. Men samler mod, og ser på de mange fine beskrivelser, hvor det er passionen for sejlsport/havet, der er omdrejningspunktet. Det giver SÅ meget mening. Og kan se, der er andre lige som mig, med meget ‘forsigtige’ profiler. Så jeg lader op til at ‘blotte’ lidt mere 🙂 Eksempelvis ved en forspørgsel på, om nogen vil med på Round Denmark Race elign. Så kan det jo udvikle sig fra alt til venskaber til mere end det. Og selvom man ikke søger parforhold, er det faktisk en udfordring pludselig at være single, når man gerne vil sejle langt. Jeg kan simpelthen ikke sejle over Skagerak selv i min båd 🙂

Så tak for fantastisk koncept – og en mulighed for at lære at turde se på andre som nye livspartnere, tror særligt kvinder er udfordret her. Flertallet af mænd mere klare i spyttet på, hvad de vil 😉

Find personer på din bølgelængde i dag